Allerede fra starten var murstenen med i lokalplanen, som det bærende materiale på hele Kalvebod Brygge. Dens lyse og venlige kvaliteter var valgkriterier, ligesom dens smukke samspil med mange forskellige materialer.
Murfladen i Fisketorvet Shopping Center er brudt af perforerede stålplader og store glaspartier.
Fisketorvet Shopping Center lægger sig op ad en tidstypisk tendens, hvor glas og metal spiller sammen med murstenen. Modsætningsforholdet mellem det lette glas og den bastante sten skaber dynamik i facaden. Og samtidig mødes stålet og murstenen i et kontrastforhold mellem et nyt byggemateriale og en gammel byggetradition.