Arkitektfirmaet Mortensen har renoveret den gamle Alfa Margarinefabrik i midten af Vejen. Den over 100 år gamle fabrik er istandsat fra inderst til yderst og huser i dag forskellige virksomheder.
Arkitektfirmaet Mortensen har indrettet egen tegnestue i den gamle kedelhal. Tegnestuen består hovedsageligt af et stort højloftet rum på ca. 5,5 m med høje, buede vinduer og smukke gamle stålkonstruktioner.
Arkitektfirmaet modtog i 2006 'Kloge m2'-prisen, som er Realkredit Danmarks pris for gennemtænkte, inspirerende omgivelser og kreative og opfindsomme løsninger for deres fine renovering af Alfa.
Facaderne opført i røde maskinsten fra ca. 1900 var medtagne, men med en nænsom udvælgelse af nye røde sten i den rette farvetone og omhyggeligt murerarbejde dygtigt udført af Axel Poulsen og sønner fremstår margarinefabrikken i dag som et skole eksempel på indlevet renovering.
Arkitekt: Arkitektfirmaet Mortensen
Bygherre: Oxdahl
Murermester: Axel Poulsen
Stentype: 1.2.01, røde maskinsten
Teglværker: Bachmann, Helligsø og Vedstaarup.
Se flere billeder her...