Udseende
Brunlige misfarvninger på sten og fuger
Årsag
Ved produktion af bestemte stentyper tilsættes stoffet mangan for at opnå den ønskede farve ved brændingen.
Ved afsyring af murværk med mangan-sten, kan syren reagere med stenenes manganindhold. Herved omdannes salte, der normalt er uopløselige i vand, til salte der er opløselige. Disse salte kan medføre både farveændringer på stenene og brune misfarvninger på fugerne.
Sten fra Egernsund Tegl, som indeholder mangan og som kan tåle at blive afsyret med en speciel skånsom metode, er specificeret i vores produktspecifikationer.
Sten, der slet ikke kan tåle syre, kan ses her!
NB: Mangan findes også i meget små mængder som et naturligt indhold i råleret.
Afhjælpning
Misfarvninger som konsekvens af afsyring på mangan-sten, kan normalt fjernes med en blanding af 100 dele vand med 1 del saltsyre (ca. 30%) og 1 del brintoverilte (ca 30%). Vi anbefaler, at lade en fagmand udføre opgaven. Prøv altid et lille område først og afvent et par dage for at se virkningen.
Brune misfarvninger på fuger kan evt. også fjernes mekanisk f.eks. ved slibning med skuresvamp.